Jytte Abildstrøm hyldet med Teaterflisen til folkefest
Et meget stort flertal danskere var ikke i tvivl om, hvem der allermest fortjente at få Teaterflisen 2024.
Afsløringen af årets Teaterflise 2024 var som altid en folkefest med masser af glade mennesker, som, foruden at hylde Jytte Abildstrøm som årets prisvinder, oplevede Daimi med ensemble for fuld udblæsning og tidligere prisvinder i 2002, Peter Mygind på scenen, hvor han bidrog til at give sin mor en ekstraordinær og velfortjent fejring.