Dar Salim Det var en tilfældighed, der førte den uddannede pilot til en casting. Det var hans indlysende talent, der gav ham rollen. Siden har Dar Salim medvirket i en række store danske film og senest endnu større internationale titler. Hans karakterer er mangfoldige, men hans spil rummer altid en alvor, tænksomhed og fornemmelse af et hemmeligt rum inderst inde. Hvor vi aldrig lukkes ind. Det er en del af hans fascinationskraft.